02/07/2024 0 Kommentarer
Læsekreds
Læsekreds
Er du glad for at læse skønlitterære bøger, og vil du gerne dele dine oplevelser med andre, så har du muligheden i Ullerød Kirkes Læsekreds.
Vi mødes 6-7 gange om året i Ullerød Kirkes lokaler på torsdage fra kl. 14.00 - 16.00.
Det er meningen, at du selv kan være med til at vælge de bøger, vi skal læse, og vi vil deles om opgaverne med at være ordstyrer og oplægsholder.
Læsekredsen er på max 10 personer.
Hvis du synes, det lyder som noget, du gerne vil deltage i, så mail eller ring for mere info og tilmelding til:
Jette Villumsen (tovholder) mail: j.villumsen@privat.dk / tlf. 2894 9513
MÅNEDENS BOG:
“Tabita” af Iben Mondrup
"Tabita" er en roman af Iben Mondrup, som handler om et problematisk forhold mellem to mennesker og to kulturer. I bogen skildrer Iben Mondrup kulturkløfter mellem Danmark og Grønland samt en sammensat families spændinger, konflikter og fortidens fortrængte hemmeligheder. I ”Tabita” er tiden skruet tilbage til 1960’erne, hvor Eva og Berthel vender hjem til Danmark efter at have boet en række år i Grønland. Med sig har de to børn, Tabita og Vitus, som de har adopteret, fordi moderen var tvunget til at sende dem bort. Det er dog svært for børnene at falde til i en familie, hvor fortiden er noget, som helst skal glemmes, fordi den er fyldt med fortielser og spændinger. Iben Mondrup fortæller i "Tabita" en medrivende historie fuld af psykologisk indsigt om børn, der bliver svigtet, og om de voksne, som burde passe på dem.
Kommentarer