02/07/2024 0 Kommentarer
Læsekreds
Læsekreds
Er du glad for at læse skønlitterære bøger, og vil du gerne dele dine oplevelser med andre, så har du muligheden i Ullerød Kirkes Læsekreds.
Vi mødes 6-7 gange om året i Ullerød Kirkes lokaler på torsdage fra kl. 14.00 - 16.00.
Det er meningen, at du selv kan være med til at vælge de bøger, vi skal læse, og vi vil deles om opgaverne med at være ordstyrer og oplægsholder.
Læsekredsen er på max 10 personer.
Hvis du synes, det lyder som noget, du gerne vil deltage i, så mail eller ring for mere info og tilmelding til:
Jette Villumsen (tovholder) mail: j.villumsen@privat.dk / tlf. 2894 9513
MÅNEDENS BOG:
“Først nu forstår jeg intet” Pernille Højmark
Tag med på en rejse gennem Pernille Højmarks liv. Nyskilt og ulykkelig tager hun i januar 2013 til Buenos Aires for at finde varmen og glæden igen. I et forsøg på at forstå sig selv, ser hun tilbage på sin barndom og ungdom - på fest, druk, svigt og kærlighed. En spændende, livsglad, morsom, rå og hjertegribende beretning om sangeren og skuespillerens unge år. Og om en rejse, der ikke går som forventet.
Om forfatteren:Pernille Højmark, f. 1960, er uddannet skuespiller ved skuespillerskolen på Aarhus Teater. Hun har spillet med i en lang række populære produktioner på teater, film og tv - bl.a. "Krøniken" (DR, 2004) og "Sort høst" (1993), hvor hun vandt en Bodil for sin præstation. Hun har desuden siden 1988 været forsanger i bandet Sweethearts og har skrevet romanen "Sande løgne" (1993).
Kommentarer