Ullerød Kirke er ramme om livets begivenheder: de største, de glædeligste og de sørgeligste i vores liv. Børn døbes, unge undervises og bliver konfirmeret, kærestepar gifter sig, og vi tager afsked med vores kære ved begravelsen.

På disse sider, som vi har kaldt "Livets begivenheder", kan du orientere dig om dåb, konfirmandundervisning, vielse og velsignelse, samt begravelse og bisættelse. Siderne er tænkt som en forhåndsorientering, for vi vægter den personlige kontakt højt i Ullerød Kirke. Derfor skal du aldrig tøve med at henvende dig til os.

I Ullerød Kirke er vi to sognepræster Lene Riis-Westergaard og Torben Ebbesen. 

Under menupunktet: Kontakt, kan du finde navne, telefonnumre og mailadresser på Ullerød Kirkes medarbejdere, der kan være dig behjælpelige med stort og småt.