Ullerød Kirkes Juniorkor

 

Juniorkoret 

Juniorkoret er et gratis tilbud til alle piger og drenge, der går i 3.-6. klasse. At synge i kor er en god måde at lære noget om at synge, lære nye sange og få nye kammerater. Det er gratis at deltage, og der forventes et stabilt fremmøde, så vi kan blive gode. SÅ KOM OG SYNG MED! Alle børn er velkomne, og man behøver ikke at bo i Ullerød sogn for at være med.

Vi starter op igen ONSDAG 14. AUGUST KL. 15.30-16.30, så meld dig allerede til nu

Vi synger både klassiske og rytmiske sange, salmer og kanons. Du lærer at synge flerstemmigt, og vi bruger også tid til at lære om toner, noder og rytmer, så du bliver dygtig til at lære musik. Vi arbejder desuden med stemmetræning, så din stemme kan udvikle sig sundt.

Vi varmer kroppen og stemmen op med både fysiske øvelser og sjove sangøvelser, hvor vi strækker stemmen og gør den klar til at synge - og så går vi i gang. Vi optræder nogle gange ved en gudstjeneste om søndagen kl. 10.30-11.30.

Underviser er vores kirke-kulturmedarbejder  og Lars Linderod (organist).

Evt. spørgsmål kan rettes til  tlf. 51 97 77 75 

 

 

   Juniorkoret øver