Strikkecafé
Garn, pinde, nål og tråd mødes og søde ting bliver til
"Strikkerne" mødes i Ullerød kirke alle torsdage i lige uger fra kl. 19:00-21:30 (med undtagelse af hele juli måned samt sidste uge af henholdsvis juni og december måned).
Vi strikker, hækler, broderer og hygger.
Strikkecaféen er for alle, både nybegyndere og garvede udi al slags håndarbejde. Vi giver gerne en hjælpende hånd.
Strik til et formål
Du kan komme med dit eget strikketøj og der er også mulighed for at strikke til velgørenhed.
Vi har bl.a. strikket til kuvøsebørn på Cuba, til hjemløse i Danmark og trøstemus til hospitaler.
Et fast projekt er dåbsklude til dem, der bliver døbt i vores kirke
Vil du være med?
Strikkecaféen er åben for alle. Så har du lyst, så kig forbi.
Kontakt vores kirketjener Helle Kaspersen, tlf. 21 47 15 71 eller e-mail: hk@km.dk , hvis du vil have mere information.